Lær forskellen på godt og dårligt sandpapir

Lær forskellen på godt og dårligt sandpapir

Sandpapir findes i et hav af kvaliteter. Typisk hænger pris og kvalitet unægtelig sammen i denne branche. 

Køb som udgangspunkt altid sandpapir i god kvalitet. Godt begyndt er halvt fuldendt. 

 

Men hvordan kender du så forskel på godt og dårlig sandpapir?

- Det vil vi forsøge at lære dig herunder. 

 

Slibepapir i god kvalitet er bygget op på en helt særlig måde, af minimum 4 lag.

 

Det første lag er rygmaterialet, som enten er,

  • Bomuld (cotton) eller Polyesterforstærket bomuld (poly cotton)
  • Folie/Film
  • Papir - den budgetvenlige udgave er papir, som kan være ganske glimrende til små ikke-krævende opgaver. 

 

Ovenpå ryg-materialet, lægger man et lag resin, som er en særlig lim af harpiks, slibekornene skal binde fast til.  Dernæst tilføjer man slibekornene, som fordeles ved hjælp af en særlig teknik, der hedder Electro Coating. 

Kort sagt, bliver slibekornene elektrisk ladet, så den ene ende er positiv og den negativ, på den måde sikrer man, at hvert korn tager en lodret position på rygmaterialet.

Resultatet er en slibeoverflade med en meget høj procentdel af lodrette slibekorn, som ikke ligger i lag, men istedet står skarpt, kan knække ved tryk og derved regenererer sig selv, i stedet for bare at smide kornene eller stoppe til. 

Desuden er spredningen af kornene 100% ensartet, så dit sliberesultat bliver det samme. Drønsmart ik?


Herunder kan du se processen for hvordan sandpapir laves

Opbygning - Slibepapir

Billedet er herfra --> se kilde

 

Dernæst lægger man endnu et lag resin på, denne gang med farve i. Det ekstra lag lim med farve kaldes “Size Coat” og højner kvaliteten på slibepapiret.

Tilslut tilføjer man et lag zink, i nogle tilfælde, er zinken blandet i den sidste lag lim og farve. Zinken fungerer som kølemiddel, så slibepapiret kan holde til højere varmepåvirkning, ved fx slibning ved høj hastighed. Endnu en ting, der højner kvaliteten. 

Sidst men ikke mindst bliver slibepapir i god kvalitet, flexset. Det betyder at man under kontrollederede forhold vrider sandpapiret, så det krakkelerer i overfladen og bliver smidigt og fleksibelt. Gjorde man ikke det , ville det være stift pga. limen og revne. Kvalitets slibepapir bliver flexet både fra side til side og op og ned. Mens dårlig slibepapir kun flexes ganske lidt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses de forskellige lag i slibepapir

Slibepapir-opbygning i lag

Billedet er herfra --> se kilde

 

Kendetegn ved sandpapir i god kvalitet

Typisk lavet på et stærkt rygmateriale som fx bomuldslærred eller film, kornene er Electro Coated, der er brugt 2 lag lim af høj kvalitet fx resin, plus kølemiddel på toppen og så er det flexet godt igennem. Taler man slibebånd har de gode bånd tapesamling, så båndet kan anvendes i begge retninger og derved øges holdbareheden med min 25%. 

 

Kendetegn ved sandpapir af lav kvalitet

Har typisk et ryg af ikke forstærket papir, kun ét lag lim, kornene er ujævnt fordelt, og der er ikke tilføjet kølemiddel. Ryg materialet er typisk papir og taler man slibebånd, er de uden tapesamling. Herudover er de flexet ganske lidt og knækker nemt. Dårligt sandpapir knækker nemt og smider kornene. Dog vil det selv samme problem opstå, hvis du bruger forkerte korntyper til overfladen. 

 

Hvordan undgår jeg at købe dårligt sandpapir? 

Den er svær, for det er svært at se forskellen med det blotte øje, så skal man være meget trænet. Men lad os alligevel komme med nogle råd. Undlad at købe det for billigt, det bliver typisk dyrt i længden. 

TIP! Hvis du går efter slibepapir fra mærkerne Mirka, Norton, 3M, Deerfos eller vores eget brand Cool Abrasives, så er du garanteret slibepapir i topkvalitet, produceret efter de rigtige foreskrifter, som holder, hvis det anvendes korrekt!

Husk! altid at vælge slibepapir med den rigtig type slibekorn til opgaven, ellers er kvaliteten ligegyldig. Som tommelfingerregel siger man : Hårde slibekorn til hårde overflader, og blødere slibekorn til bløde overflader. Det bedste resultat opnås, når der er sammenhæng mellem slibekornets hårdhed og overfladens beskaffenhed.

 

Slibepapir - Korntyper

 

Er du i tvivl skal vi altid nok hjælpe dig :-)

 

BEMÆRK! Hos os er alt slibepapir produceret på den bedste vis og vi forhandler udelukkende professionel kvalitet. Derfor har vi også 100% tilfredsgaranti.

 

Køb slibepapir i professionel kvalitet her